Grønne tage er populære blandt vores bygherrer
Vi har igennem det sidste stykke tid udført en række grønne tage, hvilket er tage med begrønning - typisk i form af græs eller sedumplanter (også kaldet stenurter).
Se en af vores projekteringer, hvor vi har etableret et grønt tag
I takt med den stigende interesse er prisen for et grønt tag nu stort set den samme som et traditionelt tagpap-tag. Og i forhold til det traditionelle tag har grønne tage en række fordele - herunder kan du læse om de væsentligste:
-
Lang levetid: Taget er beskyttet mod solens UV-stråling, som normalt tærrer almindelige tage op, og derfor har grønne tage en betydelig længere levetid.
-
God isolering: Vegetationslaget holder på varmen om vinteren og afkøler om sommeren.
-
Vandabsorberende: Taget optager op til 70 % af den nedbør, der falder, så kloakken ikke belastes af store mængder vand, hvis der kommer et voldsomt regnskyl. Det nedsætter risikoen for oversvømmelse af fx kælder.
-
Miljøvenligt: Grønne tage er lavet af meget miljøvenligt materiale. Det er CO2-neutralt, da det næsten ikke kræver noget energi at producere, og taget renser samtidig luften for CO2 og forurenende partikler.
-
Nemt at vedligeholde: Taget kræver kun en inspektionsrunde engang om året, hvor der tjekkes for utætheder og uønskede plantesorter som træer og lignende.
-
Brandsikkert: De tykbladede og tørketålende planter kan rumme meget vand, og det betyder høj brandmodstand.
Kontakt Boligarkitekten.dk hvis du vil høre mere om grønne tage.

Et moderniseret hus ved Svallerup Strand, som med sine store glaspartier sikrer en uovertruffen udsigt. Vi har etableret et grønt tag, som udover sit smukke samspil med naturen har en række fordele såsom lang levetid, lave omkostninger og miljøvenlighed.


